Tilbage til   Forsiden

 

   
   

 


 Ernæring
 
 

 
Snack Around the Clock
   - Experience of Nutritional Care at Hospital

 

 

Modelprojekt:
   Appetitvækker og pædagogisk indsats til ernæringstruede patienter

  - orthopædkirurgiske – og lungemedicinske patienter, samt onkologiske hotelpatienter.

 

Resumé
   Projektet havde som succeskriterium, at 2/3 af angivet sample på 175 skulle gennemføre deltagelsen, samt at disse optimerede kostindtag med ca. 2000 kJ daglig udover øvrigt kostindtag. Desuden skulle personalet forbedre screeningsprocedurer med 100 %. Af mere bløde værdier ønskes opnået, at patienterne tilkendegav, at have fået større forståelse for madens betydning i relation til helbred og rehabilitering, samt at personalet tilkendegav oplevelser af projektet, som en lærerig proces, der var mulig at forankre i praksis.

  Modelprojekt om appetitvækker og pædagogisk indsats til ernæringstruede patienter blev gennemført over 1½ årig periode 2004/05. Succeskriterier blev indfriet med visse tillempninger. Af de udvalgte 160 patienter gennemførte 97 (60%) patienter forløbet i studiet. 40 % af patienterne blev kostoptimeret via Snak-pak med  2000 kJ gennemsnitlig pr. dag, i alt 68%  1500 kJ. Størst succes havde projektet med langtidsindlagte patienter, specielt onkologiske patienter. Alle patienter betragtede ernæringspleje indsatsen som værende af stor betydning både for helbred og velvære, ofte begrundet i den daglige kontakt med projektsygeplejersken. Halvdelen af alle patienter er ifølge personalets udmeldinger småtspisende og har behov for kostoptimering, derfor er den gennemsnitlige udvælgelse til projektet på ca. 9% meget lavt, hvilket kan skyldes mangelfuld procedure med ernæringsscreening eller manglende fokus på kategorien småtspisende patienter. Bedst forankret blev projektet i det medicinske afsnit, som efterfølgende har ændret procedurer i relation til de småtspisende hvad gælder madbestilling til hovedmåltider og mellemmåltider, patienterne får Snak-pak efter behov, ernæringscreening er indført med 100%, madspild er reduceret betydeligt. Generelt anbefales at konceptet Snak-pak indføres i form af tre varianter hvad angår energi- og protein indhold: én under 1500 kJ, en anden 1500 – 2000 kJ, en tredje over 2000 kJ. Logistisk som bestillingsvare direkte til Centralkøkkenet. Samarbejdet med den private industri har været udviklende, inspirerende og særdeles lærerig, og der er gennemført et unikt arbejde med fokus på at finde produkter, der er velegnet til småtspisende. Projektet har vist sig nyhedsskabende og i hele perioden haft stor opmærksomhed, hvilket har manifesteret sig i såvel i populære som faglige artikler.

  Projektet foregik på Århus Universitets Hospital, og blev støttet af Sundhedsstyrelsens pulje "Bedre mad til Syge", samt NovoNordisk Fonden. Partnerskab bblev indgået med den private fødevare- og emballageindustri Novartis Healthcare A/S Medical Nutrition, Findus Danmark A/S, Arla Foods, Aabybro Mejeri, Schulstad Brød A/S, Toms Gruppen A/S, LU Nordic A/S, Sækko A/S, Duni A/S.